Kulturmindeforeningens årsberetning 2024

Årsberetning for 2024


Kulturmindeforeningen Nykøbing F's Generalforsamling blev afholdt mandag den 27. marts 2025 kl. 19 på det gamle bibliotek, Rosenvænget 23, 4800 Nykøbing F.

Der deltog 30 medlemmer.


Formand Anita Ulrik Sørensen bød velkommen og på vegne af bestyrelsen.

2024 blev året, hvor vi udgav to årbøger. Det skyldtes, at årbogen for 2023 blev betydelig forsinket grundet sygdom hos forfatteren. Det betød også, at Ole Clifford sagde fra mht. forfatterskab for flere årbøger. Kulturmindeforeningen fik kontakt til journalist Hans Gandrup, der blev forfatter på årbogen for 2024. Årbogen blev udgivet og præsenteret nov. 2024 på Højskolen Marielyst. Der er kommet lidt kritik af den korte lancering af bogen. Det vil vi i fremtiden gøre noget ved. 

Julekoncerten på KUMUS havde en lav deltagelse, i forhold til tidligere år. Det skyldes nok, at der denne aften var en vigtig håndboldkamp. 

Kulturmindeforeningen har haft mange høringer vedr. lokalplan, kommuneplan og især nedrivninger af SAVE registreret bygninger. Det er ikke så tit, at vores høringer resulterer i ændringer af en sag. Præstegården i Idestrup kunne have været forhindret med en §14 forbud, men det blev politisk besluttet at give tilladelse til en nedrivning, hvilket nu er ved at ske. Mht. til lokalplan for Nykøbing f. havn fik vi mht. bevaring af Vejerboden en "kan - bestemmelse" ændret til en "skal- bestemmelse" og ligeledes synes der også at blive lyttet til os i en aktuel lokalplan høring på Marielyst. 

Vi har drøftet om høringssvar skal udsendes til medlemmer, men vi lægger nu i stedet høringssvarene ud på Kulturmindeforeningens hjemmeside, så kan man se dem der. Vi har fået ny hjemmeside, og nu kan man også tilmelde sig som medlem på hjemmesiden. 

By & Land, hvor Kulturmindeforeningen er medlem, har nu en pulje, hvor der kan søges om midler op til 25.000 kr. Vi er gået ind i samarbejde om udvikling af Markedshallen på havnen. Det taler ind i det 

vi har som formål. Fremtiden vil bringe nye samarbejder, bl.a. er vi gået i samarbejde med FORA Fritid mht. til foredrag og årbogen. 

Vi løb i 2024 ind i vanskeligheder mht. til ansøgning af støtte til arrangementer ved kommunens kulturpulje. Vi søgte for sent, fik vi som svar. Det må vi så være mere skarpe på. 

Sidste år ved generalforsamlingen blev det besluttet at opdele medlemskabet, således at det går på den enkelte person og sådan at en ægtefælle/samboende kan få sidemedlemskab til en lavere pris. Et medlemskab koster nu 225 kr. (inkl. årbog) og et sidemedlemsskab 100 kr. Vi har mistet nogle medlemmer på denne ændring. Vi har nu ca. 330 medlemmer. Vi beder om hjælp til at få flere medlemmer og opfordrer jer alle til at gå ud og skaffe nye medlemmer til foreningen. 

En anden vigtig opgave er at sikre medlemmer til bestyrelsen i fremtiden. Anita oplyser, at hun i år har været formand i 10 år og hun fortæller om, hvordan hun blev headhuntet af Svend Dreist, der også ønskede hende ind som formand. 

Anita takker bestyrelsen for det store arbejde mht. til organisering af arrangementer, udarbejdelse af høringssvar, opdatering af hjemmeside, regnskab, støtte omkring udarbejdelse og udbringning af årbog mv. Anita sluttede af med en tak til alle medlemmer. 

Der blev spurgt ind til puljen, som kan søges hos kommunen: Det er Fokuspuljen. 

Beretningen blev godkendt. 

Anita Ulrik Sørensen takkede Kurt Lorentzen for som dirigent at lede os igennem generalforsamlingen.

Anita takkede for fremmødet og opbakningen.


På bestyrelsens vegne
Anita Ulrik Sørensen, formand


Referat Generalforsamling Kulturmindeforeningen Nykøbing F. 27.03.2025.pdf